Reklamepenge stiger kun online

ReklmaeAlle medier, på nær internet, måtte notere tilbagegang i reklmame mængde, hvilket gav et slutfacit på minus to procent til 4,8 milliarder kroner.

Dagblade, lokale aviser, outdoor og tv faldt alle med fem til otte procent. Magasiner og fagblade holdte sig lige akkurat oven vande, mens radio- og biografreklamer gik en lille smule frem. Men de to sidstnævnte medier fylder ikke meget, og den afgørende faktor er derfor internettet, som samlet set oplevede en fremgang på otte procent til 1,284 milliarder kroner.

Den umiddelbare forklaring må ligge i konjunkturerne, men kan ikke være den eneste årsag. For færre læser bare fysiske medier!

“Selvfølgelig er der nogle konjunkturelle årsager, men det er ikke den eneste forklaring, og det er reelt ikke helt tilfældigt, at vi ser fald nu. Mediemarkedet er blevet globaliseret. Den digitale verden tilbyder større effektivitet, og derfor er der en bevægelse væk fra de traditionelle medier. Men det digitale udbud er globaliseret, mens efterspørgslen fortsat er lokal. Resultatet er, at udbuddet er meget større end efterspørgslen, og det giver helt naturligt et pres på priserne,” siger Martin O. Rasmussen og fortsætter:

“De gode gamle dage vender ikke tilbage. Selvfølgelig kan bedre konjunkturer hjælpe lidt på det for de traditionelle medier, men det vil ikke ændre på, at trenden for dem er faldende annonceindtægter.”

Spread the word. Share this post!